Hvad er navneord?

Navneord, som også kaldes substantiver, er ord, der bruges til at navngive personer, steder, ting, dyr og følelser eller idéer. For eksempel er “skole”, “hund” og “kærlighed” alle navneord.

Uden navneord ville det være svært at tale om, hvad vi oplever i hverdagen. Vi bruger navneord hele tiden for at fortælle om, hvem vi er sammen med, hvor vi er, og hvad vi laver. Navneord kan både beskrive noget helt konkret, som en stol eller en ven, og noget mere abstrakt, som lykke eller frihed.

Kendetegn ved navneord

Navneord er ord, der bruges til at navngive ting, personer, steder eller idéer. Et nemt kendetegn ved navneord er, at de ofte står sammen med ordene “en” eller “et” foran sig. For eksempel: “en hund”, “et hus”.

I nogle sætninger kan navneord også have ord som “den” eller “det” foran sig, for eksempel “den kat”, “det barn”. Hvis du ser et ord, der beskriver en ting eller en person, og det står sammen med “en”, “et”, “den” eller “det”, er det højst sandsynligt et navneord.

Køn (fælleskøn og intetkøn)
Navneord på dansk har et grammatikalsk køn: enten fælleskøn (en) eller intetkøn (et). Og det er kønnet, der bestemmer, hvilken artikel der skal bruges foran navneordet.

En hund (fælleskøn)
Et hus (intetkøn)

Hvis du vil vide mere om navneords køn, kan du fx læse om det på Sproget.dk:
Navneords køn – en eller et?

Hvordan vælger man mellem “en” og “et”?
I dansk kan det være svært at vide, hvornår man skal bruge “en” og hvornår man skal bruge “et”. Grundlæggende afhænger det af navneordets køn.

“En” bruges til fælleskønsord, som ofte refererer til mennesker, dyr eller objekter, der har et “levende” præg.

Eksempler:

En hund

En stol

En kvinde

“Et” bruges til intetkønsord, som ofte refererer til objekter eller ting, der ikke nødvendigvis har et “levende” præg.

Eksempler:

Et hus

Et barn

Et bord

Flertal
Mange navneord kan bøjes i flertal. Flertalsformen dannes typisk ved at tilføje -er, -e eller -s, afhængigt af ordets endelse.

For eksempel:

En bil – flere biler
Et æble – flere æbler
En hund – flere hunde

Bestemt form
Navneord kan stå i bestemt form, hvilket betyder, at de refererer til noget specifikt eller kendt. På dansk dannes den bestemte form ved at tilføje en endelse (for fælleskøn er det -en, og for intetkøn er det -et).

Eksempler:

En hund – hunden

Et bord – bordet

Fx
Der er en hund i parken(ubestemt form).
Hunden tisser på lygtepælen (bestemt form – den hund, vi lige har set i parken).

Kendeord
Navneord forbindes som nævnt ofte med bestemte eller ubestemte kendeord, også kaldet artikler, som hjælper med at præcisere, om man taler om noget specifikt eller noget generelt.

Eksempler på kendeord:

En kat (ubestemt)

Et hus (ubestemt)

Den kat (bestemt)

Det hus (bestemt)

Se også reglerne for udsagnsord her

Typer af navneord

Navneord kan opdeles i forskellige typer, afhængigt af hvad de refererer til. De vigtigste typer navneord er:

Konkrete navneord

Disse navneord betegner fysiske ting, som vi kan se, røre ved eller høre. Konkrete navneord refererer til objekter, personer eller steder, som har en fysisk tilstedeværelse.

Eksempler:

En stol

En hund

Et hus

En bog

Konkrete navneord kan både være levende væsener (som mennesker og dyr) og ikke-levende objekter (som møbler eller bygninger).

Abstrakte navneord

Abstrakte navneord betegner noget, som ikke har en fysisk form, men som vi kan opleve, føle eller forstå. De refererer ofte til ideer, følelser, tilstande eller begreber.

Eksempler:

Kærlighed

Glæde

Frihed

Retfærdighed

Abstrakte navneord er sværere at definere præcist, da de ikke kan ses eller røres, men de spiller stadig en vigtig rolle i vores hverdag og kommunikation.

Egennavne

Egennavne er en særlig type navneord, som betegner specifikke personer, steder eller ting. Egennavne skrives altid med stort begyndelsesbogstav.

Eksempler:

Maria

København

Mars

Egennavne bruges til at identificere unikke eller individuelle enheder, og de hjælper med at adskille én genstand fra en anden i vores sprog.

Kollektive navneord

Kollektive navneord betegner grupper af ting eller personer. De bruges til at omtale en samling eller mængde, som vi ser som én enhed.

Eksempler på kollektive navneord:

En flok (hunde, fugle)

Et team (spillere)

En gruppe (mennesker)

Kollektive navneord hjælper os med at beskrive samlinger uden at skulle nævne hver enkelt del af gruppen.

Navneordets funktion i sætninger

Navneord spiller en central rolle i sætninger, da de ofte fungerer som grundled eller genstandsled. Grundleddet, også kaldes subjektet, er den, der udfører handlingen i sætningen, mens genstandsleddet er den, som handlingen retter sig mod. Her er et par eksempler:

Grundled: “Hunden løber hurtigt.” (Hunden er navneordet og grundled i sætningen. Det er hunden, der udfører handlingen.)
Genstandsled: “Hun købte en bil.” (Bil er navneordet og genstandsleddet. Det er bilen, der bliver købt.)

Navneord kan også optræde sammen med tillægsord, der også kaldes adjektiver, og som beskriver egenskaber ved navneordet. For eksempel:

“En stor hund”
“Et smukt hus”

I begge disse eksempler beskriver adjektivet (stor, smukt) nærmere, hvilken type hund eller hus der er tale om.

Vigtigheden af navneord i kommunikationen

Navneord er fundamentale for at kunne kommunikere klart og præcist. Uden dem ville vi ikke kunne udtrykke, hvad vi taler om. Tænk på det som byggestenene i sætninger – de giver os de nødvendige referencer til at forstå hinanden.

Uanset om vi beskriver en person, et sted, en ting eller et begreb, er det navneordene, der hjælper os med at gøre vores kommunikation meningsfuld. De giver os en struktur, som vi kan bygge videre på med andre ordklasser som verber, adjektiver og adverbier. Med navneord får vi et klart billede af, hvad vi taler om, hvilket er afgørende for, at vores budskab bliver forstået.

Latinsk vs dansk ordbog

I grammatikkens verden bruger man nogle gange latinske betegnelser i stedet for de danske. I boksen nedenfor kan du se de latinske navne for de typiske betegnelser, vi bruger i forbindelse med navneord.

Dansk	Latinsk betegnelse
Navneord	Substantiv
Tillægsord	Adjektiv
Grundled	Subjekt
Genstandsled	Objekt
Forholdsord	Præposition
Ental	Singularis
Flertal	Pluralis
Bestemt kendeord	Bestemt artikel
Ubestemt kendeord	Ubestemt artikel
Fælleskøn	Commune
Intetkøn	Neutrum
Egennavn	Proprium

Hvordan kan Studiecoachen hjælpe dig med navneord?

Har du brug for ekstra støtte til at forstå og bruge navneord korrekt?
Hos Studiecoachen kan du få målrettet vejledning, der klæder dig på til at håndtere alt fra grundlæggende regler til mere avancerede sprogopgaver.

Vi tilbyder individuel undervisning, hvor du får forklaret danske og latinske termer på en overskuelig måde, og vi giver dig redskaberne til at genkende, bøje og bruge navneord i forskellige sammenhænge. På den måde bliver du styrket i dit sprog og undgår typiske fejl, når du skal skrive opgaver, lave projekter eller forberede dig til eksamen.

Kontakt os