Stedord – også kaldet pronominer – bruger vi hele tiden, både i tale og på skrift. De træder i stedet for navne og navneord, så vi undgår gentagelser og gør sproget mere levende. Uanset om du går i folkeskole, gymnasiet eller en videregående uddannelse, er det en fordel at kunne kende, bruge og forstå stedord – både for sprogets skyld og fordi det bliver nemmere at skrive klart og grammatisk korrekt.
Et stedord er et ord, der står i stedet for et andet ord – typisk et navneord eller et egennavn. Det kan være personer, ting, begreber eller dyr. Ved at bruge stedord slipper du for at gentage det samme igen og igen – og du gør sproget lettere og mere læsevenligt.
For eksempel:
“Lukas henter sin jakke. Lukas går udenfor. Lukas cykler i skole.”
Det lyder hurtigt tungt og gentagende. I stedet kan man skrive:
“Lukas henter sin jakke. Han går udenfor. Han cykler i skole.”
Her træder stedordet han i stedet for Lukas, og det skaber et mere naturligt og flydende sprog.
Stedord findes i flere forskellige former – og det er vigtigt at kende forskel på dem, så du bruger dem korrekt i dine opgaver.
Personlige stedord står ofte som grundled (subjekt) eller genstandsled (objekt) i en sætning.
Subjektformen (nominativ) er: jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de.
Objektformen (akkusativ) er: mig, dig, ham, hende, den, det, os, jer, dem.
Eksempler:
“Jeg skriver en stil.”
“Vi så hende i kantinen.”
“De kiggede på os.”
Det er vigtigt at vælge den rigtige form. Nogle skriver for eksempel:
“Ham gik hjem” – men det korrekte er: “Han gik hjem.”
Ejestedord (genitiv) viser, hvem noget tilhører. Det er ord som: min, mit, mine, din, dit, dine, hans, hendes, vores, jeres, deres.
Derudover findes sin, som mange forveksler med hans og hendes.
Eksempler:
“Det er min computer.”
“Har du set vores lærer?”
“Han tog sin jakke og gik.”
Du bruger sin, når ejeren er den samme som den, der udfører handlingen i sætningen.
Eksempler:
“Peter tog sin jakke.” – Peter ejer jakken.
“Peter tog hans jakke.” – Peter tog en andens jakke.
Henførende stedord forbinder sætninger og henviser tilbage til noget nævnt tidligere. De mest almindelige er: som, der, hvis.
Eksempler:
“Det er drengen, som spiller fodbold.”
“Jeg læste en bog, der var virkelig spændende.”
“Eleven, hvis stil var afleveret, fik ros.”
Refleksive stedord bruges, når subjektet og objektet er den samme person eller ting. De vigtigste er: mig selv, dig selv, sig, os selv, jer selv.
Eksempler:
“Han vasker sig.”
“Vi forsvarede os selv i debatten.”
Disse stedord bruges til at pege på noget bestemt. De mest almindelige er: den, det, de, denne, dette og disse.
Eksempler:
“Se den derovre!”
“Jeg vælger disse bøger til min opgave.”
Spørgende stedord bruger vi, når vi stiller spørgsmål. Her drejer det sig især om: hvem, hvad og hvilken (hvilket, hvilke).
Eksempler:
“Hvem sagde det?”
“Hvad mener du med det?”
“Hvilken film vil du se?”
Selvom stedord er små ord, så skaber de ofte usikkerhed og fejl – især i skriftlige opgaver. Her er nogle af de mest almindelige faldgruber:
Han eller ham? Jeg eller mig?
Mange blander subjekt- og objektform. For eksempel:
“Ham og mig gik hjem.” – forkert.
“Han og jeg gik hjem.” – korrekt.
En god metode er at prøve sætningen uden den anden person:
“Gik mig hjem?” – lyder forkert.
“Gik jeg hjem?” – lyder rigtigt.
Hans eller sin?
Brug sin, når den, der ejer noget, også er den, der handler:
“Anna tog sin taske.” – Annas egen taske.
“Anna tog hendes taske.” – en andens taske.
Dens eller dets?
Når noget ikke er en person, bruger vi dens eller dets alt efter kønnet på ordet:
“Bilen har mistet dens spejl.” – bil er fælleskøn.
“Huset har mistet dets tag.” – hus er intetkøn.
Hvorfor er stedord vigtige i dine opgaver?
Stedord hjælper med at skabe variation og sammenhæng i sproget. Uden dem ville vi gentage de samme navne og navneord igen og igen. Samtidig viser korrekt brug af stedord, at du har styr på sprogets grundlæggende regler – og det tæller i en skriftlig vurdering.
Især i analyser og større skriftlige opgaver er det vigtigt at kunne skrive sammenhængende. Her er stedord med til at gøre sproget mere levende og let at følge. De er med til at binde sætninger sammen og gøre teksten mere professionel.
Gode råd til brugen af stedord
Hvad er forskellen på “han” og “ham”?
“Han” er grundled (subjekt), mens “ham” er genstandsled (objekt). Du siger f.eks: “Han cykler hjem”, men “Jeg så ham i skolegården.”
Hvornår bruger man “sin” i stedet for “hans” eller “hendes”?
Du bruger sin, når den person, der ejer noget, også er den, der handler i sætningen. F.eks: “Lukas tog sin taske.” Hvis Lukas tog en andens taske, ville man sige: “Lukas tog hans taske.”
Hvad betyder det, at et stedord er refleksivt?
Et refleksivt stedord henviser tilbage til den, der handler. Det bruges f.eks i sætninger som “Han vasker sig” eller “Vi forsvarer os selv.”
Er “som” og “der” også stedord?
Ja, det er henførende stedord, som binder sætninger sammen og peger tilbage på noget nævnt tidligere. F.eks: “Det er bilen, som jeg gerne vil købe” eller “Jeg kender en, der elsker grammatik.”
Hvorfor er det vigtigt at bruge stedord korrekt i skriftlige opgaver?
Korrekt brug af stedord gør sproget mere præcist og flydende. Det skaber variation, undgår gentagelser og hjælper læseren med at forstå, hvem eller hvad du taler om – hvilket er afgørende i f.eks analyser, essays og stile.