Hvordan skal en god SRP-opgave bygges op? Hvad skal den indeholde? Og hvordan disponerer man de forskellige dele i SRP’en?
Der er mange spørgsmål, der skal afklares, når man skal skrive en god SRP. Og det er samtidig første gang, at man på egen hånd skal mestre en så stor akademisk opgave. I det nedenstående vil vi komme med nogle gode råd, som det er værd at tage med sig i forbindelse med SRP-skrivningen. Vi kommer både ind på opgaveskrivningsprocessen og indholdet i opgaven, så læs med her:
Arbejdsfasen begynder med en brainstorm over de emner, som kunne være interessante at skrive om. Her er det en god idé at tale med nogen om din interesse, så du får sat nogle ord på og på den måde kan mærke efter, hvad du finder særligt interessant at tale om og senere skrive om.
Når emnet ligger fast, skal du vælge et-to fag, som i særlig grad kan bruges til at belyse emnet på en meningsfuld måde. Når fag og emne er valgt, kan du begynde at gå undersøgende til værks. Du kan fx stille dig selv spørgsmålene: – Hvad ved jeg? – Hvad undrer jeg mig over? – Hvad kunne være særligt interessant at belyse? Etc. Det er i denne fase, at du målrettet begynder at indsamle informationer om emnet. Det være sig litteratur, links, film etc.
Når du har indhentet informationer om emnet, begynder der måske at tegne sig en problemformulering i dit hoved.
Hvis du ikke kan komme i gang med at formulere problemformuleringen, så kan en god måde være at skrive den ud fra denne begyndelse: Hvad er konsekvensen af …?
Eksempel:
”Hvad er de psykologiske og samfundsøkonomiske konsekvenser af, at Danmark har valgt at føre en restriktiv coronapolitik sammenlignet med vores naboland, Sverige?”
Ved at tage udgangspunkt i ovenstående sætning bliver din problemformulering automatisk formuleret som et spørgsmål, hvilket netop er meningen, og samtidig undgår du at formulere et Ja/Nej-spørgsmål.
Når du har lavet din problemformulering, er du klar til at gå i gang med at finde ud af, hvordan du kan besvare den.
Her er det en god idé at opstille tre-fem problemstillinger, som samlet set fører til en besvarelse af din problemformulering. Du kan med fordel tænke over, hvad du skal redegøre for, hvad du skal du analysere og hvad du skal diskutere for at besvare problemformuleringen.
Eksempel:
Tager vi udgangspunkt i ovenstående eksempel, kan vi fx se, at vi for at besvare spørgsmålet nødvendigvis må redegøre for både den danske og svenske coronapolitik.
Vi kan altså opstille en redegørende problemstilling:
1) Redegør for henholdsvis den danske og svenske coronapolitik.
Derudover er vi nødt til at analysere de psykologiske konsekvenser af denne politik både i Danmark og Sverige. Hertil kommer, at vi også skal undersøge de samfundsøkonomiske konsekvenser af den henholdsvis danske og svenske coronapolitik.
Vi kan altså opstille to analyserende/undersøgende problemstillinger:
2) Analysér de psykologiske konsekvenser af henholdsvis den danske og svenske coronapolitik
3) Undersøg de samfundsøkonomiske konsekvenser af den henholdsvis danske og svenske coronapolitik.
Til slut skal vi diskutere de konsekvenser, som vi har fundet frem til i analysen.
Det fører os frem til de to sidste problemstillinger:4) Hvilke fordele og ulemper har den strammere coronapolitik i Danmark haft for trivslen blandt børn, unge, voksne og ældre sammenlignet med trivslen i Sverige?
5) Hvilke fordele og ulemper har de store nedlukninger af det danske samfund haft for de offentlige finanser og for sammenhængskraften i samfundet?
Ved at dele problemformuleringen op i mindre bidder – kaldet problemstillinger – bliver det lettere at overskue, hvordan vi kommer frem til en besvarelse. Og samtidig hjælper problemstillingerne også med til at skabe en struktur i opgaven. Først besvares problemstilling 1. Derefter problemstilling 2. Så problemstilling 3. Etc. På den måde er vi allerede godt i gang med næste trin i opgaveskrivningsfasen, der går ud på at lave en disposition over opgaven og de forskellige dele, som skal være med i den.
I det følgende vil vi gennemgå de forskellige dele, som en SRP skal indeholde. Både redegørelse, analyse og diskussion kan bestå af flere afsnit – se eksemplet ovenfor. Men rækkefølgen på afsnittene er altid den samme. Indledning kommer før problemformulering, redegørelse kommer før analyse og diskussion kommer før konklusion etc.
Resumé: Alle SRP-opgaver skal indeholde et resumé. Det er lettest at skrive resuméet, når opgaven er helt færdigskrevet, da resuméet skal indeholde en kort oversigt over alle opgavens hovedproblemstillinger og deres konklusioner. Og hvornår kender du alle konklusionerne? Det er først, når du er i mål med din opgave. Et godt råd er altså først at skrive selve opgaven, derefter konklusionen og til slut dit resumé.
Indledning/problemfelt: Nogen kalder det første, indledende afsnit en indledning, imens andre kalder det et problemfelt. Uanset hvad det kaldes, så er det i dette afsnit, du præsenterer dit emne for læserne. Det er heri, du argumenterer for, at emnet er relevant at skrive om. Inddrag gerne empiri i form af statistik, der viser, at emnet har relevans – og altså ikke blot er et udtryk for dine egne små hobbyprojekter. Er det fx relevant at skrive en opgave om brugen af plastiksugerør til din nevøs fødselsdag? Det kan det være, hvis du fx kobler det sammen med mikroplastforurening i havene og EU-lovgivning.
Indledningen/problemfeltet skal fylde op til en halv side og skal lede ned mod problemformuleringen/opgaveformuleringen. Der skal være en sammenhæng imellem det problemfelt, du præsenterer i indledningen, og det problem, du ønsker at belyse, og som bliver formuleret i problemformuleringen/opgaveformuleringen.
Problemformulering/opgaveformulering: Hvorfor bruger vi nu to navne? – Det er fordi, din problemformulering, når du skal i gang med at skrive selve SRP-opgaven, er blevet lavet om til det, der kaldes en opgaveformulering. Det er dig, der laver din problemformulering, og dine lærere, som laver opgaveformuleringen. Når dine lærere laver opgaveformuleringen, tager de udgangspunkt i din problemformulering. Det betyder, at du selv kan sætte væsentlig præg på din opgave ved at lave en god problemformulering. Dine lærere skal godkende din problemformulering og evt. ændre lidt i den, hvis den ikke lever helt op til kravene for en god opgaveformulering. Det kan fx være, at du har glemt at lave et diskussionsspørgsmål eller lignende. Samtidig er det et krav, at dine lærere kommer med et ukendt element, det være sig fx noget empiri, som du skal analysere eller diskutere.
Når du i starten af skriveperioden modtager opgaveformuleringen, er det denne, du skal besvare. Du kan altså påvirke den endelig opgaveformulering indtil problemformuleringsdeadline. Derefter er det den opgaveformulering, som du får af dine lærere, som gælder i din opgave. Det er derfor også denne opgaveformulering, som du skal indsætte i opgaven efter indledningen/problemfeltet. Det er ikke et direkte krav, at du indsætter opgaveformuleringen i opgaven. Men det er klogt, da det er denne, der styrer hele din opgave og som binder dit problemfelt sammen med resten af opgaven.
I kraft af at det er din opgaveformulering, der styrer hele din opgave, er det værd at lægge nogle gode kræfter i at lave den så god og spændende som muligt. Det er nemlig opgaveformuleringen, der bestemmer, hvad du skal undersøge, og det er derved den, der bestemmer i hvilken retning, din opgave skal udfolde sig. En opgaveformulering skal være tværfaglig og må ikke bestå af et Ja/Nej-spørgsmål.
Metodeafsnit: Det er ikke et direkte krav at have et metodeafsnit med i opgaven. Metodeovervejelser kan du med fordel have med til din eksamensfremlæggelse, men du kan også skrive dem ind i opgaven. Det er helt op til dig. Hvis du vælger at lave et metodeafsnit, så skal du skrive om de to fags metoder, og om hvordan du anvender metoderne i opgaven. Du skal kun skrive om de metoder, du rent faktisk anvender i din opgave – det må endelig ikke være en opremsning af fagenes generelle metoder.
Redegørelse: Dette afsnit indeholder en præsentation af alle de ting, du har fundet ud af om emnet, og som danner baggrund for dine analyser/undersøgelser. Her skal altså stå alle de teorier, du bruger som baggrund for at forstå dit emne. Såvel som du kan beskrive et bestemt emneområde, fx dansk coronapolitik. Når man skriver i to fag, er det vigtigt at redegørelsesafsnitt(et/ene) viser, hvordan de to fag tilsammen fører til større indsigter, end hvis man kun brugte det ene fag. Husk altid litteraturhenvisninger.
Analyse/Undersøgelse: I dette afsnit bruger du dine metoder til at analysere den empiri, du har indsamlet eller selv lavet. Empiri kan være alt fra skønlitteratur til et naturvidenskabeligt forsøg, du enten har læst om eller selv har lavet. Afsnittet skal vise, at du forstår fagenes metoder, og at du, ud fra de teorier, du har tilegnet dig og redegjort for i redegørelsesafsnittet, kan bruge disse metoder på din empiri til at fortælle noget om verden/et udsnit af verden.
Diskussion: Her skal du stille forskellige syn på dit emne op over for hinanden. Du skal altså vise, at du kan se en problemstilling fra flere sider. Verden er sjældent sort-hvid, og du skal vise, at du kan fremstille et problemfelt på en nuanceret måde. I diskussionen må du gerne skrive, hvad du selv mener, men du skal huske at argumentere for dine synspunkter og evt. bakke dem op med empiri. Derudover skal du vise, hvordan de to fag bidrager til at nuancere diskussionen og derigennem højner forståelsen for emnet.
Perspektivering: Dette afsnit kan fx indeholde helt nyt materiale, som du ikke nåede at få med i din opgave. Det kan handle om, hvad du gerne ville have haft med, hvis du havde haft mere plads og tid. Det kan også være perspektiver til andre samfundsproblemer, som opgaven kun har berørt perifært.
Konklusion: En god konklusion fylder mellem en halv og en hel side. Den er en besvarelse af alle dine problemstillinger, gerne i kronologisk rækkefølge. Konklusionen skal kunne læses selvstændigt og må ikke indeholde noget nyt, som ikke allerede står i opgaven. Man kan sige, at man skal kunne læse konklusionen uden at læse resten af opgaven og alligevel vide, hvad der er essensen i opgaven. En god måde, hvorpå du kan sikre, at du får alle centrale elementer med i konklusionen, er ved at lave opsummeringer efter hvert hovedafsnit og derefter tage udgangspunkt i disse opsummeringer, når du skriver konklusionen.
Når du skriver din konklusion, kan du også vælge at tage udgangspunkt i dine problemstillinger og simpelthen besvare dem et efter et:
I redegørelsen fandt jeg, at …
I analysen fandt jeg, at …
I diskussionen fandt jeg, at …
Ved at bygge konklusionen op på denne stringente måde, husker du at få alt centralt med uden at komme til at præsentere nye pointer.
Litteraturliste: Alt det litteratur, som du henviser til i din opgave, skal stå på litteraturlisten. Del gerne listen op i henholdsvis bøger og internetkilder. Og skriv listen i alfabetisk rækkefølge efter efternavn på forfatteren. Husk at skrive forfatterens fulde navn, titel, årstal, forlag, trykkested samt dato og tidspunkt ved internetkilder.
Bilag: Det er en god ide at vedlægge artikler, kilder etc. som bilag, hvis de er centrale for din opgave og ikke er alt for lange. Det kan også være figurer eller illustrationer, som bidrager ekstra til forståelsen, men som ikke er så centrale, at de skal sættes ind i selve opgaven. Vedlæg dog kun bilag, som du henviser til i opgaven.
Rigtig god arbejdslyst.
Hvis du har brug for hjælp, så står Studiecoachens erfarne undervisere til rådighed.